Business i Herning: Netværk, nye virksomheder og lokale vækstspor
I september 2026 blev erhvervsdagsordenen i Herning Kommune præget af en kombination af netværk, international tiltrækning, iværksætteri og fortsat opmærksomhed på lokale virksomheders vækstmuligheder. De tilgængelige oplysninger viste især, hvordan kommunen arbejdede sammen med erhvervsorganisationer om at skabe kontakter mellem virksomheder, uddannelsesmiljøer og offentlige aktører.
Kort overblik
Måneden blev rundet af med Herning Kommunes årlige erhvervskonference, som blev afholdt den 30. september på Håndværkskollegiet i Herning. Konferencen blev arrangeret af Herning Kommune og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og havde temaet Made in Herning. Arrangementet gav lokale virksomheder og erhvervsaktører en anledning til at drøfte den lokale erhvervsidentitet og udvikling.
Erhvervskonferencen var ikke alene et informationsmøde. Programmet omfattede også mulighed for netværk, hvilket havde betydning i en kommune, hvor erhvervsudviklingen blev understøttet gennem samarbejde mellem virksomheder, kommunen og eksterne aktører. For virksomhederne kunne sådanne møder blandt andet skabe kontakt til samarbejdspartnere og give adgang til dialog om lokale rammevilkår.
Kommunens erhvervsindsats var fortsat forankret i en erhvervsstrategi, som Herning Kommune havde arbejdet efter siden 2021. Strategien lagde vægt på involvering af lokale virksomheder og erhvervsaktører. Det gjorde erhvervspolitikken konkret i den daglige kontakt mellem virksomheder, erhvervsservice og de kommunale funktioner, der arbejdede med udvikling og etablering.
- Erhvervskonferencen blev afholdt 30. september 2026 på Håndværkskollegiet i Herning.
- Årets tema var Made in Herning.
- Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande varetog erhvervsservice for Herning Kommune.
- Innovatorium i Birk Centerpark husede mere end 70 virksomheder og havde plads til over 300 daglige arbejdspladser ifølge kommunens internationale erhvervsside.
Erhvervskonferencen samlede den lokale dagsorden
Den 30. september blev erhvervskonferencen afholdt fra klokken 15 til 18 med mulighed for netværk fra klokken 14.30. Placeringen på Håndværkskollegiet knyttede arrangementet til et miljø med fokus på håndværk, faglighed og uddannelse. Det var relevant for virksomheder, fordi adgang til kvalificerede medarbejdere og stærke faglige miljøer var en central del af rammerne for lokal vækst.
Temaet Made in Herning satte fokus på det, der blev fremstillet, udviklet og drevet fra kommunen. Temaet omfattede dermed både produktionsvirksomheder, håndværksvirksomheder, servicevirksomheder og andre aktører, som indgik i den lokale erhvervsstruktur. For den enkelte virksomhed var værdien af en sådan fælles ramme især muligheden for at synliggøre kompetencer og forbindelser til andre dele af erhvervslivet.
At konferencen blev afholdt i samarbejde mellem Herning Kommune og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande viste samtidig, at den lokale erhvervsservice var organiseret som et samspil mellem kommune og erhvervsorganisation. Erhvervsrådet havde en opgave med at udføre erhvervsservice for kommunen, mens Herning Kommune havde ansvar for de kommunale rammer og den overordnede erhvervsudvikling.
Konferencen markerede derfor ikke en enkeltstående erhvervshistorie, men et tilbagevendende forum for dialog. Den lokale betydning lå i, at virksomhederne kunne møde kommunen og hinanden i en sammenhæng, hvor udvikling, arbejdspladser og konkurrencekraft blev behandlet som fælles spørgsmål for området.
Kommunens erhvervsservice havde fokus på etablering og udvikling
Herning Kommune beskrev i september sin erhvervsindsats som et bredt arbejde med både god erhvervsservice og attraktive rammer for virksomheder. Det omfattede virksomheder, der allerede var etableret i kommunen, og virksomheder, som overvejede at flytte til området. Den praktiske betydning var, at virksomheder kunne få en kommunal indgang til spørgsmål om etablering, udvikling og kontakt til relevante aktører.
Den kommunale erhvervsstrategi havde siden 2021 haft fokus på at involvere lokale virksomheder og erhvervsaktører. Den tilgang gjorde virksomhedernes erfaringer relevante for kommunens løbende prioriteringer. For erhvervslivet betød det, at strategien ikke kun fungerede som et politisk dokument, men også som en ramme for dialog om de forhold, der påvirkede virksomhedernes muligheder for at drive og udvide forretning.
Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande fungerede som udførende aktør på erhvervsserviceområdet for Herning Kommune. Den rolle gav virksomhederne adgang til en organisation, som kunne arbejde tæt på erhvervslivet, mens kommunen kunne koncentrere sig om myndighedsopgaver, planlægning og de overordnede rammer for erhvervsudviklingen.
Samarbejdsmodellen havde lokal betydning, fordi virksomhedernes behov ofte gik på tværs af kommunale afdelinger. Etablering kunne eksempelvis berøre planlægning, lokaler, arbejdskraft, uddannelse og netværk på samme tid. En samlet erhvervsservice gjorde det muligt at samle disse spørgsmål omkring virksomheden i stedet for at behandle dem som isolerede kommunale opgaver.
International tiltrækning blev koblet til Innovatorium
På kommunens side om Invest in Herning blev Innovatorium i Birk Centerpark fremhævet som en mulighed for virksomheder, der ville starte eller flytte virksomhed til Herning. Centret husede ifølge kommunen mere end 70 virksomheder og fungerede som daglig arbejdsplads for mere end 300 professionelle. Oplysningerne placerede Birk Centerpark som et konkret miljø for etablering og samarbejde.
Kommunen oplyste også, at internationale virksomheder kunne få et gratis skrivebord de første seks måneder efter virksomhedsregistrering. Ordningen var rettet mod virksomheder, der havde brug for en første base i området, før de eventuelt etablerede egne lokaler. For nye udenlandske virksomheder kunne det reducere de praktiske omkostninger ved at undersøge markedet og opbygge lokale kontakter.
Innovatoriums placering over for Aarhus Universitet i Herning knyttede erhvervsmiljøet til uddannelse og viden. Den geografiske nærhed kunne understøtte virksomheders adgang til studerende, kompetencer og samarbejder med uddannelsesmiljøer. I september var den forbindelse relevant, fordi kampen om medarbejdere og specialiserede kompetencer fortsat gjorde uddannelsesinstitutioner til en vigtig del af kommunens erhvervspolitik.
Invest in Herning-indsatsen handlede dermed ikke kun om at tiltrække selskaber til kommunen. Den omfattede også at give nye virksomheder en konkret indgang til lokaler, netværk og kommunal vejledning. Den type tilbud havde størst betydning i etableringsfasen, hvor virksomheder skulle afklare både praktiske forhold og mulighederne for at indgå i det lokale erhvervsliv.
Lokale virksomheder viste forskelligartet aktivitet
Lokale virksomhedsoplysninger fra september viste, at erhvervslivet i Herning rummede både mindre servicevirksomheder, håndværksvirksomheder og virksomheder med mere specialiserede opgaver. Et eksempel var BP GreenGarden, hvor virksomheden i september havde travlt med blandt andet hækkeklipning, træfældning og beskæringer og samtidig havde ansat sin første medarbejder efter et praktikforløb.
Historien om BP GreenGarden illustrerede, hvordan en mindre virksomhed kunne bruge praktik som vej til rekruttering. Ansættelsen var konkret knyttet til virksomhedens drift og kom efter et forløb, hvor virksomheden og praktikanten havde haft mulighed for at afprøve samarbejdet. For arbejdsmarkedet lokalt var det et eksempel på, hvordan mindre virksomheder kunne skabe arbejdspladser gennem en gradvis udvidelse.
Også håndværksområdet var repræsenteret gennem Fyrstenborg Snedker & Tømrer, som arbejdede med opgaver vedrørende asbesttage. Virksomheden oplyste, at den havde autorisation og uddannede medarbejdere til at håndtere opgaverne. Den type specialisering havde betydning for både private og erhvervskunder, fordi arbejdet med asbest krævede sikker og korrekt håndtering.
Der blev desuden omtalt en sammenlægning mellem Bachs Begravelser og Hammerum Herreds Begravelse under navnet Bach & Vestergaard Begravelse. Sammenlægningen viste en anden form for lokal erhvervsudvikling end vækst gennem nyansættelser: virksomheder kunne også samle aktiviteter og kompetencer i en fælles forretning for at skabe en mere samlet markedsposition i lokalområdet.
Udbud og kommunale indkøb gav opgaver til markedet
I september blev der offentliggjort et udbud om administration af kommunalt ejede almene ældre- og plejeboliger i Herning Kommune. Udbuddet omfattede blandt andet lejerhenvendelser, lejekontrakter, opkrævning af indskud og husleje, regnskabsførelse, flytteopgørelser og håndtering af beboerklager.
Udbuddet havde en konkret erhvervsmæssig betydning, fordi det åbnede for, at private eller offentlige leverandører kunne byde på en samlet administrationsopgave. Fristen for tilbud blev oplyst til 12. oktober 2026. Virksomheder med kompetencer inden for ejendomsadministration og boligdrift havde dermed fået en tydelig opgavebeskrivelse og en fast tidsramme for at vurdere, om de ville deltage.
Kommunale indkøb påvirkede erhvervslivet gennem de opgaver, som blev sendt i markedet. I dette tilfælde var der tale om en serviceopgave med løbende kontakt til beboere og administration af boliger. Det gjorde kvalitet, stabil drift og korrekt økonomi- og dokumenthåndtering til væsentlige konkurrenceparametre for de virksomheder, der ønskede at byde.
Udbuddet var samtidig knyttet til en vigtig kommunal velfærdsfunktion. Leverandørens arbejde ville få betydning for den daglige administration omkring ældre- og plejeboliger, mens kommunen fortsat ville være ejer og ansvarlig for de kommunale rammer. For erhvervslivet var opgaven derfor både en markedsmulighed og en opgave med direkte betydning for borgere i kommunen.
Virksomheder, kompetencer og lokal udvikling hang sammen
September 2026 viste en erhvervsdagsorden i Herning Kommune, hvor virksomheders udvikling blev behandlet sammen med uddannelse, rekruttering og kommunal service. Erhvervskonferencen på Håndværkskollegiet gjorde forbindelsen mellem virksomheder og faglige miljøer synlig, mens Innovatorium viste, hvordan etablering og international tiltrækning blev koblet til uddannelse og netværk.
De lokale virksomhedsoplysninger viste samtidig, at erhvervslivet bestod af forskellige typer vækst. Nogle virksomheder voksede gennem den første ansættelse, andre gennem specialisering, og andre igen gennem sammenlægning. Fælles for eksemplerne var, at udviklingen var knyttet til konkrete markeder og arbejdsopgaver i kommunen, ikke til generelle målsætninger alene.
Herning Kommunes erhvervsservice havde derfor en bred funktion. Den skulle både understøtte eksisterende virksomheder, hjælpe nye virksomheder ind på markedet og skabe forbindelse til erhvervsaktører. Når kommunen samtidig sendte serviceopgaver i udbud, fungerede den også som kunde og markedsaktør over for virksomheder, der kunne levere administrative og driftsmæssige ydelser.
Ved udgangen af september stod den lokale erhvervsindsats dermed på flere ben: et strategisk samarbejde med erhvervslivet, konkrete netværksarrangementer, tilbud til nye virksomheder og kommunale opgaver, som blev gjort tilgængelige for markedet. De enkelte initiativer havde forskellig målgruppe, men tilsammen gav de et billede af et erhvervsliv, der blev understøttet gennem både relationer, fysiske miljøer og formelle kommunale processer.
